Hyrup Forsamlingshus

Hyrup Forsamlingshus Stedet hvor man mødes på Haderslev Næs

Det idelle sted at holde sin fest.

Huset er fra 1907 og bygget som forsamlingshus.

Der er en lille sal med plads til 36 personer, samt en stor sal med plads til 130 personer,

samt en scene.

Rimeligt køkken med nyere industrikomfur med 4 plader samt ovn, en industri varmeovn, industri opvasker,

stor kaffemaskine (2 x 5 liter)

samt næsten alt der skal til for at dække pænt op.

Musik og microfon anlæg (tilvælges for kr. 600)

Lidt om Hyrup Forsamlingshuses historie.

  Søndag den 12. maj 1907 fejrede man i Øsby sogn en ny og særpræget bygnings færdiggørelse.

Om denne begivenhed, der overværedes af godt 300 personer, orienterede Modersmaalet dagen efter i en stor artikel, hvorfra nedenstående artikel er hentet.

I går eftermiddags indviedes forsamlingshuset i Hyrup. Dermed har Haderslev Næs fået den første offentlige bygning af den slags, rejst af befolkningen. Det er gået her som så mange andre steder, at bygningen fremtræder som et udslag af den forurettelse, der i de senere år er bleven beboerne til del.  Ved forholdene indskrænkedes lidt efter lidt de dansksindedes forsamlingsfrihed. Til sidst var der næppe den kromand på egnen, der ville af frygt for hjemmetyskere og visse andre personer vovede at give lokale blot til et kristeligt møde end sige til en landøkonomisk forsamling. Da modnedes hurtigt hos befolkningen tanken om at rejse sit eget hus.

  Nu står der altså denne bygning som et vidnesbyrd om de dansksindede beboeres snarrådighed, når det gælder selvhjælp. Dette er dobbelt glædeligt på denne egn, hvor hjemmetyskeriet tidligere har haft megen indflydelse. Det er betegnende for forholdene, at da overvejelserne med hensyn til opførelsen stod på, kunne de unge få huset stort nok, mens de ældre var noget mere betænkelige. Det var jo noget helt nyt for landskabet.

  Imidlertid er det blevet en virkelig tiltalende og rummelig bygning. Den store sal har efter politiets optælling plads til 260 personer. På galleriet må der være 51. En del af huset har to etager. Her er der indrettet lejlighed for økonomen, så huset ikke kommer til at stå tomt.

  Forsamlingshuset ligger i nærheden af Hyrup Station på gårdejer N. Simonsens mark. Murerne er holdt i hvide farver. I går stod de lyse mure fortrinligt mod den vårgrønne baggrund. I det hele taget var det et tiltagende billede , der udfoldede sig ved firetiden, da folk indfandt sig til vogns, til fods eller med toget, unge og gamle. De samledes før mødet i klynger udenfor og drøftede det ny, og man havde en følelse af, at de havde været i stand til at rejse denne skønne bygning, og over , at de nu var nået så vidt, at den kunne tages i brug. For at gøre billedet fuldstændigt ragede oppe ved et hjørne en pikkelhue og en amtstjeners kasket op over de civile hovedbeklædninger.

  Tegningen til forsamlingshuset er leveret af arkitekt Henningsen i Haderslev, tømmerarbejdet er udført  af arkitekt Gregersen, snedkerarbejdet af Lassen Ferdinand, Haderslev, mens Jes Hansen, Raade, har forestået murerarbejdet. Desuden har også en del andre af egnens håndværkere været sysselsatte ved indretningen. Maler Adolfsen, Hyrup, har fortjenesten af at have forsynet det med lyse og passende farver.

  Der  udfoldes i denne tid af visse fortyskningsmænd et stort arbejde i tyske egne for at lægge den nordslesvigske befolkning for had. Det forløb, mødet i går, tog, var et vidnesbyrd om, at der lever en rolig befolkning heroppe, særlig i denne Nis Lorensens hjemstavn; den ved, hvad den vil. Den er besindig og støt; men det skulle aldrig falde dem ind at udæske vore modstandere. Dette blev tydeligt fremhævet.

  Det er betegnende, at der ikke var indbudt offentligt til mødet; man var nemlig bange for, - at der ville komme alt for mange. Der var mødt godt 300 personer.

  Da tusmørket faldt på, sluttedes mødet. Til højre og venstre så man skovene sig med deres ny løvpragt. I lavningerne bryggede mosekonen, og på den høje mark, midt i alt det grønne, stod den hvide bygning. Inde fra lød musik og munterhed. Det var ungdommen, der endte dagen med en lille svingom.

Forsamlingshuset skulle egentlig have ligget i Øsby, som det mest centrale sted, men da Halk sogn og også Vilstrup sogn var andelshavere og da amtsbanen var blevet bygget få år i forvejen med station i Hyrup, hvilket betød at forbindelsen hertil var god fra alle sider, blev det besluttet at opføre bygningen her. At forsamlingshuset kom til at ligge i Hyrup skyldes også og især gårdejer Nis Simonsen, der var en af de ledende kræfter bag husets opførelse og som gratis gav jord til byggegrunden.